Københavns Stift
dansk folkekirkeligt bispedømme / From Wikipedia, the free encyclopedia
Københavns Stift er et stift, der omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune. Desuden er Amager kommunerne Tårnby og Dragør medtaget i stiftet. Hovedkirken er Vor Frue Kirke eller Domkirken i København. Stiftet oprettedes i 1922 da Sjællands Stift blev delt i Roskilde Stift og Københavns Stift.
- Ikke at forveksle med det romerskkatolske bispedømme København.
Stiftets biskop er fra 1. september 2009 Peter Skov-Jakobsen.
Stiftet består af 9 provstier, 107 pastorater og 119 kirker.