Kinesisk kirkehistorie til år 1500
From Wikipedia, the free encyclopedia
Kinesisk kirkehistorie er historien om den kristne mission og kristne tilstedeværelse i Kina frem til år 1500 – en tidsperiode, der i sin længde overstiger de antal år mange europæiske lande, inkl. Danmark, har været kristne. I lang tid efter sin første ankomst og senere tilbagegang har kirke og mission i Kina sandsynligvis været helt fraværende, enten på grund af assimilering eller på grund af forfølgelse, men har efterladt sig spor i bygninger, genstande, skrifter og beretninger.
Artiklen indgår i serien om |
Perioder |
1500-1644 1644-1799 1799-1911 1911-1949 |
Der har længe været legender om en meget tidlig kristen tilstedeværelse i Kina, allerede i apostolisk tid eller noget senere. Ingen håndfaste beviser findes, og sædvanligvis har forskere afvist muligheden. Men nyere fund har tilføjet brikker til puslespillet, således, at det nu ikke længere er så let at tilbagevise muligheden for kristne under Han-dynastiets Kina. Handelsvejene til Kina var veletablerede, og i vest strakte de sig fra områder hvor kristendommen allerede havde spredt sig hurtigt.
I 1600-tallet fandt man en mindesten med fyldige beskrivelser, den viste at syro-orientalske kristne (også kaldet nestorianske kristne/nestorianerne), for det meste persiske handelsfolk, etablerede sig i riget under Tang-dynastiet og, at der blev oprettet bispedømmer for dem. Denne kristne kirke blomstrede, men for det meste blandt ikke-kinesere. Den blev udsat for flere forfølgelser; i 800-tallet i en sådan grad, at de kristne grupper antagelig gik til grunde i løbet af få generationer.
Noget tidligere var store dele af det, som i dag er det vestlige og centrale Tibet, kristent område. Antagelig var Lhasa bispesædet. De sidste rester af denne kristne tilstedeværelse kan have bestået indtil 1200-tallet.
I områderne nord og nordvest for Kina blev mongolske stammer samlet til et stort fællesrige under Djengis Khan, og begyndte erobringstogter. Blandt disse mongoler, og i khanens hof og familie, var der kristne af forskellige afskygninger. Der var stammegrupper i mongolernes alliance af steppefolk, som var overvejende kristne, og da mongolerne erobrede Kina i 1200-tallet og dannede Yuan-dynastiet, blev der oprettet ærkebispedømmer og bispedømmer forskellige steder i Kina.
I den tid man betegner som "pax mongolica" blev den katolske kirke også inviteret til at sende missionærer til landet af khanen/kejseren, og Khanbalyk/Beijing blev katolsk ærkebispedømme. Katolikkerne var en meget sammensat gruppe. Men da Yuan-dynastiet blev styrtet og erstattet af Ming-dynastiet i 1368, forsvandt det hele igen.