Jørgen Glenthøj
dansk kommunalpolitiker / From Wikipedia, the free encyclopedia
Jørgen Robert Glenthøj (født 11. marts 1955) er en dansk politiker og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, valgt for Det Konservative Folkeparti. Fra 15. januar 2009 til 18. marts 2019 var han kommunens borgmester.
Jørgen Glenthøj | |
---|---|
Borgmester i Frederiksberg Kommune | |
Embedsperiode 15. januar 2009 – 18. marts 2019 | |
Foregående | Mads Lebech (K) |
Efterfulgt af | Simon Aggesen (K) |
Personlige detaljer | |
Født | 11. marts 1955 (69 år) |
Politisk parti | Det Konservative Folkeparti |
Han er samfundssproglig student fra Vestre Borgerdyd Gymnasium og har læst medicin ved Københavns Universitet. Han har i flere år arbejdet som seniorproduktchef i Merck Sharp & Dohme og har igennem en årrække været produktansvarlig for virksomhedens kolesterolsænkende medicin.
Den politiske karriere begyndte i midten af 1970'erne i Konservativ Ungdom, hvor Glenthøj bl.a. var formand for Hvidovre KU, Frederiksberg KU og Præsident for Nordisk Ungkonservativ Union. Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1986-1988 og igen fra 1994. Rådmand 1994-2001, viceborgmester 2002-2008.
Ved kommunalvalget 2009 fik Jørgen Glenthøj 7.176 personlige stemmer.
Han har en lang række tillidsposter, bl.a. som næstformand i Metroselskabet, bestyrelsesmedlem i Movia, København Zoo, Sundhed.dk og Dansk Sygehus Institut.[1]
Glenthøj er frimurer.[2] Han meldte sig ind i foreningen Den Danske Frimurerorden den 29. oktober 2005.