Helagerbrug
From Wikipedia, the free encyclopedia
Med udtrykket helagerbrug menes en samfundsform, hvor føden skaffes alene ved landbrug, og hvor begge køn deltager i produktionen. Under disse forhold bliver udbyttet af jagt og fiskeri mindre betydningsfuldt. Helagerbruget er den konsekvente videreførelse af den fødeproducerende livsform, og det kræver så intens en indlevelse i årstider, vejrlig og planters og husdyrs behov, at det fremkalder en helt speciel kultur. Det var den kultur, som prægede europæisk livsførelse, tankegang og moralsæt helt frem til den industrielle revolution, og så sent som i 1950'erne kunne den genkaldes i kunstnerisk form (jf. Morten Korch-filmene). Med helagerbrugets udvikling fulgte også en udvikling, der er gået fra ekstensiv til intensiv dyrkning, men dette billede synes nu at være vendt i de industrialiserede lande.