Harald Blåtand
Konge af Danmark og Norge (død 985) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode[1] eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn; norsk: Harald Blåtann; svensk: Harald Blåtand; engelsk: Harald Bluetooth) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod. Han var konge i Danmark fra omkring 958[2] til sin død omkring 985(-87).
- "Harald 1." omdirigeres hertil. For andre personer med dette navn, se Harald 1. (flertydig).
Harald 1. Blåtand | |
---|---|
Harald Blåtands angivelige dåb ved missionæren Poppo som det gengives på et af de forgyldte kobberrelieffer fra Tamdrup Kirke | |
Konge af Danmark | |
Regerede | 958-985/87 |
Forgænger | Gorm den Gamle |
Regent | Harald 1. Blåtand |
Efterfølger | Svend Tveskæg |
Ægtefæller |
Gunhild (Adam af Bremen) Tove (Runestenen Sdr. Vissing 1) Gyrid (Saxo Grammaticus) Thora (?) (Arild Huitfeldt) (nok identisk med Tófa) |
Børn |
Thyra Haraldsdatter Hakon Haraldsen Gunhild Haraldsdatter Svend Tveskæg (overvejende tænkeligt en stedsøn) Hiring(?) Haraldsen |
Fulde navn | Harald Gormsøn |
Dynasti | Jellingdynastiet |
Far | Gorm den Gamle |
Mor | Thyra Dannebod |
Født |
Før 936 / ca. 932 |
Død |
985(/87) Jomsborg |
Hvilested |
Roskilde Domkirke (iht. Adam af Bremen) eller i "Nordlige Tyskland" (iht. Niels Lund) |
Religion | Hedensk(?), siden kristen |
Hans regeringstid blev præget af det spændte forhold til Danmarks naboer mod syd, dels venderne langs Østersøens sydkyst, dels det tysk-romerske rige, hvis kejser Otto den Store vha. missionærer søgte at indføre kristendommen i sine nabolande. Harald lod sig kristne tidligt i sin regeringstid og imødekom dermed den store tyske nabo, men gik samtidig i gang med at befæste grænsen mod syd ved Dannevirke og Hedeby. Harald giftede sig med Tove, datter af den vendiske fyrst Mistivoj, og knyttede således bånd til de vendiske naboer. Efter kejser Ottos død i 983 angreb Harald mod syd, men blev slået tilbage. Som modtræk til truslen om tysk fremrykning byggede Harald på kort tid omkring 980 de store ringborge Fyrkat og Aggersborg i Jylland, Nonnebakken på Fyn og Trelleborg på Sjælland og Skåne, og hans rige må have omfattet hele det nuværende Danmark og Skåne. Omkring 985 ragede Harald uklar med sin søn Svend. Det kom til kamp, og Harald måtte flygte til Jomsborg, hvor han døde kort efter.[3]