Hadsund Politigård (bygning)
historisk bygning i Hadsund / From Wikipedia, the free encyclopedia
Hadsund Politigård eller Hadsund Gamle Politigård blev opført i 1919, tegnet af arkitekt Morten Skøt, som resultat af mange års arbejde for at få Politiet til Hadsund. Bygningen blev officielt fraflyttet den 31. december 2007. De sidste to lejere, motorkontoret og politiet, fik nye adresser. Motorkontoret nedlagdes, mens politiet flyttede ned på Hadsund Rådhus.[1][2]
Hadsund Politigård (bygning) | |
---|---|
Hadsund Politigård i Tinggade. | |
Adresse: | Tinggade 4, 9560 Hadsund |
Anlægssum: | 78.000 |
Design og konstruktion | |
Arkitekt | Morten Skøt |
Bygningen blev i 2008 indstillet til fredning. I maj 2010 blev den udpeget til at have en meget høj bevaringsværdig. Kulturarvsstyrelsen finder, at bygningen har særlige kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udpegning som bevaringsværdig. Hadsund Politigård er en gedigen administrationsbygning, opført med tanke på at hæve det arkitektoniske niveau i byen. Den reserverede tilbagetrækning fra fortovslinien og den aksiale, pompøse indgangsdør tjener til at understrege dette. Bygningen er en vigtig brik i Hadsunds historie og byens overgang fra ladeplads til by. Kulturarvsstyrelsen kan anbefale, at der drages omsorg for, at de eksisterende vinduer og døre bevares.[3]