Hæren
From Wikipedia, the free encyclopedia
Hæren udgør det danske forsvars landmilitære del. Oprindeligt har Hæren haft som opgave at forhindre konflikter og krig samt forsvare dansk suverænitet og interesser. Med tiden er disse opgaver blevet udviklet til også at omfatte beskyttelse af fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.
Denne artikel omhandler Danmarks hær. For andre landes hære, se Hær.
Hæren | |
---|---|
Hærens våbenskjold | |
Aktiv | 17. nov. 1614[1] |
Land | Danmark |
Troskab | Rigsfællesskabet |
Overordnet myndighed | Værnsfælles Forsvarskommando, Hærstaben |
Størrelse |
8.325 militært ansatte[2] (2015) 4.241 værnepligtige[3] (2022) 4.070 på rådighedskontrakt |
Del af | Forsvaret |
Hovedkvarter | Flyvestation Karup |
March | Den danske Hærs honnørmarch |
Slag og krige |
Trediveårskrigen (1625-29) Torstensson-krigen (1643-45) Karl Gustav Krigen (1657-60) Skånske Krig (1675-79) Store Nordiske Krig (1700 & 1709-20) Treårskrigen (1848-51) 2. Slesvigske Krig (1864) Operation Weserübung-Süd (1940) Krigen i Ex-Jugoslavien (1992 - 1995) Operation Bøllebank (1994) Krigen i Afghanistan (2001-2021) Irakkrigen (2003-07) |
Hjemmeside | forsvaret.dk/da/organisation/haeren/ |
Ledere | |
Chef for Hærstaben | Generalmajor Gunner Arpe Nielsen |
Insignier | |
Splitflag |
Oprindeligt førte de danske konger personligt hæren i kamp og kæmpede med deres tropper. I 1808 oprettedes generalstaben og førte sidenhen til oprettelsen af fire generalkommandoer med kongen som øverstbefalende.
Hæren har historisk været en vigtig del af det danske forsvar og har derfor deltaget i adskillige krige, slag og sammenstød med fremmede magter for at beskytte landets interesser. De største krige har været territoriale krige med Sverige, Rusland, Preussen og England. I nyere tid har Hæren stået for størstedelen af de danske internationale engagementer, blandt andet det tidligere Jugoslavien, Irak og Afghanistan.