Glyndwroprøret
From Wikipedia, the free encyclopedia
Glyndwroprøret, det walisiske oprør eller Den sidste krig for uafhængighed (engelsk: Glyndwr Rising) var et walisisk oprør mellem 1400 og 1415 mod det engelske overherredømme. Det blev ledet af Owain Glyndwr. Det var den sidste store manifestation af en walisisk uafhængighedsbevægelse inden Wales blev inkorporeret i England ved Laws in Wales Acts 1535–1542.[1]
Glyndwroprøret | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af De walisiske krige (under hundredårskrigen) | |||||||||
Mindesmærke for Owain Glyndwr. |
|||||||||
|
|||||||||
Parter | |||||||||
Walisiske oprørere Kongeriget Frankrig | Kongeriget England | ||||||||
Ledere | |||||||||
Owain Glyndwr Rhys Gethin † | Henrik 4. af England Henrik 5. af England |
Oprøret begyndte i år 1400, da Henrik Bolingbrok som Henrik 4. overtog tronen fra Richard 2., der hidtil havde givet waliserne muligheder i samfundet. Henrik kørte en hårdere linje. Efter en strid med en engelsk stormand udråbte Owain sig selv som fyrste af Wales og angreb stormandens borg. Tudor-familien fra Anglesey startede en guerillakrig mod englænderne, og Henrik sendte sin hær til Wales for at slå oprøret ned. Flere engelske borge faldt for oprørerne, og Owain opnåede stor succes og popularitet i Wales. Englænderne vedtog særlige love for at forhindre waliserne i at få for meget magt i deres hjemland. Omkring 1402 begyndte Frankrig også at støtte waliserne, da de så et svækket England som en fordel i den verserende konflikt imellem de to nationer.
Flere engelske borge faldt eller blev belejret, og waliserne brugte en taktik med små hurtige angreb mod englænderne og undgik åbne konfrontationer. I 1404 blev Owain kronet som prins af Wales i Machynlleth. Omkring 1406 begyndte Frankrig at trække deres støtte til oprøret, og englænderne påbegyndte en ny strategi med økonomisk blokade af Wales. Langsomt genvandt englænderne vigtige borge som Aberystwyth og Harlech. Flere af oprørslederne blev dræbt på slagmarken eller taget til fange, men Owain forblev på fri fod. I 1415 havde englænderne igen fuld kontrol over Wales, og de store familier, der havde støttet oprøret, var enten ruineret eller udryddet. Kun Maredudd ap Tudur formåede for alvor at klare sig godt, idet han rejste til London og grundlagde det, som senere blev Tudordynastiet.