Fossilt brændstof og brændsel
From Wikipedia, the free encyclopedia
De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Her er organisk materiale blevet udsat for et meget højt tryk, og er omdannet til fossile brændstoffer. De fossile brændsler består hovedsageligt af fossil-kulstof og brint. Når fossil-kulstof og brint reagerer med ilt (oxygen) – frigøres der energi, fordi produkterne af den kemiske reaktion – fossil-CO2 og vand – totalt har en større elektrontæthed end kul, kulbrinter og ilt hver for sig. De fossile brændsler stammer oprindelig fra et overskud i nettoprimærproduktionen, og de kommer altså enten direkte fra omdannet plantestof eller indirekte fra omdannet, dyrisk stof. De fossile brændstoffer udgør en betydelig del af kulstofkredsløbet.
Fossil (fra (latin): fossa, grav) betyder "hvad der findes ved at grave i jorden"[1]. Fossile brændstoffer kan dermed oversættes direkte til opgravede brændstoffer, selvom man i de fleste tilfælde ikke graver efter olie og gas.
Der findes flere typer af fossile brændstoffer og brændsler: