Flatøbogen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Flatøbogen (isl. Flateyjarbók) er et stort oldislandsk håndskrift betegnet GkS 1005 fol. eller Codex Flatöiensis i Det Kongelige Bibliotek, indtil det i 1971 indgik i udleveringen af håndskrifter til Island. Det er det største islandske håndskrift fra middelalderen[1] på 225 pergamentblade skrevet af præsterne Jón Þórðarson og Magnús Þórhallsson, der blev ansat af storbonden Jon Hákonarson til at skrive et værk, der lagde mere vægt på fortællingernes kristne perspektiv, end Snorre havde gjort i sine kongesagaer. Sproget er en blanding af gammelnorsk og islandsk, som professor Torgrim Titlestad,[2] der har arbejdet med nyoversættelsen af værket, kalder "norrønt". Det fremgår af flere lag af sproget i teksten, at den er skrevet over længere tid.[3]