Didaké
From Wikipedia, the free encyclopedia
Didaké – andre navneformer: Didache, De tolv apostles Lære, dets fuldstændige titel er Herrens lære formidlet af de tolv apostle til hedningefolkene – er et oldkirkeligt skrift, der stammer fra perioden år 100 til 150. Ordet Didaké er græsk og betyder 'lære', 'belæring'.
Som Didaké betegner man også belæringen efter dåben, i modsætning til Kerygma, belæringen af voksne udøbte før dåben. (de:Didache)
Skriftet blev formentligt forfattet i græsktalende menigheder i Syrien. Der er tale om en af de første kirke- og menighedsordninger, som kendes fra tiden efter Det Nye Testamentes tilblivelse.
Skriftet giver et værdifuldt indblik i, hvad kristne menigheder anså for vigtigt i det 2. århundrede efter Kristus. Et stort afsnit om de to veje – livets og dødens vej vidner om blandt andet om en høj moral.
Didaké blev fundet i Konstantinopel i 1873 og udgivet første gang i 1883.