Det tyske koloniimperium
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det tyske koloniimperium kom kun til at udgøre en beskeden og ret kortvarig del af Europas kolonialvælde. Det Tyske Kejserrige blev først skabt i 1871, og den tyske rigskansler, Otto von Bismarck, prioriterede rigets europæiske konsolidering. Først i 1880- og 1890-erne erhvervede riget nogle kolonier i Afrika og Stillehavet, og en vigtig årsag hertil var, at det var populært hos de tyske vælgere snarere end, at det indebar økonomiske fordele for Tyskland. Samtlige kolonier gik tabt ved Versaillesfreden, efter det tyske nederlag i 1. verdenskrig.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Tidligere stater på tysk jord havde visse koloniale besiddelser: den første tyske stat, som i større udstrækning stræbte efter at få landejendom i andre verdensdele, var Mark Brandenburg (forgængeren til kongeriget Preussen).