Den åbne dørs politik
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den åbne dørs politik er et begreb, der henviser til den udenrigspolitiske situation i Kina omkring århundredeskiftet (1900), hvor en række lande virkede for at sikre sig havnepladser, gennem hvilke handel med det kinesiske fastland kunne ske. I denne situation, hvor USA følte sig truet med at blive lukket ud, pressede man datidens øvrige stormagter til at give tilsagn om, at de ikke ville misbruge deres kontrol over de enkelte havne til at forhindre andre landes skibe i at besejle disse. Med andre ord: love at holde døren (eller havnen) åben for alle.
Den åbne dørs politik sigtede mod at modvirke tiltag til aktivt eller passivt at forhindre lande, der måtte ønske at handle på et bestemt land eller område (uden for Europa). Sådanne tiltag kunne være tildelingen af særlige begunstigelser eller opstillingen af særlige forhindringer sådanne steder, som hidtil ikke havde haft udenrigshandel af betydning, og hvor en given kolonimagt kunne befrygtes at ville sikre sig kontrol over udenrigshandelen med dels de fordele, dette kunne give kolonimagten, dels de ulemper, det kunne medføre for det således kontrollerede land eller område.