Dødishul
From Wikipedia, the free encyclopedia
Et dødishul er en landskabsform opstået ved, at en isklump fra en gletsjer er smeltet bort og har efterladt en fordybning i terrænet. Dødishuller fremstår i dag ofte som små, runde eller ovale vandfyldte søer eller mosehuller, som indeholder lag aflejret ved slutningen af sidste istid, dækket med mere organiske lag fra den efterfølgende varmeperiode.
Mange landsbyer er i sin tid anlagt ved et dødishul, som har fungeret som vandforsyning for dyr og mennesker, et gadekær. På landbrugsjord er mange af hullerne gennem tiden fyldt op, idet man har ønsket at inddrage områderne til dyrkning.