Col du Télégraphe
bjergpas / From Wikipedia, the free encyclopedia
Col du Télégraphe er et bjergpas (1.566[1] m.o.h.) i Cerces massivet i de Franske Alper i departementet Savoie. Passet forbinder Saint-Michel-de-Maurienne i nord til Valloire i syd. Desuden er det et lavere beliggende pas mellem Col du Galibiers nordside og Saint-Michel-de-Maurienne i Maurienne-dalen.
Col du Télégraphe | |
---|---|
Højde | 1.566 m.o.h.[1] |
Længde | 17 km[2] |
Krydses af | Fransk landvej D902[3] |
Sted |
Savoie-departementet Frankrig |
Kæde | Dauphiné-Alperne |
Koordinater | 45°12′08.95″N 6°26′40.17″Ø |
Opstigningen fra nord, fra Saint-Michel-de-Maurienne, er 11,9 km med en gennemsnitlig stigning på 7,1%.[4] Fra syd fra Valloire er stigningen på 4,8 km med en gennemsnitlig stigning på 3,4%, idet højdeforskellen kun er 165 meter.
Passet har sit navn efter den optiske telegraf, der i 1807 blev opstillet lidt længere oppe af bjerget.[5] I 1885 til 1893 blev fæstningen Fort du Télégraphe bygget, hvor den optiske telegraf stod.[6] Den optiske telegraf indgik i en kommunikationsforbindelse mellem Paris og Milano.[6] Fort du Télégraphe fungerede som fæstning under 2. verdenskrig ved den Italienske offensiv i Valloire og Valmeiner-området i juni 1940.[6]