Carlos Monzón
From Wikipedia, the free encyclopedia
Carlos Monzón (7. august 1942 – 8. januar 1995) var en argentinsk professionel bokser, der var verdensmester i mellemvægt fra 1970 og indtil han trak sig tilbage som ubesejret mester i 1977 efter 14 titelforsvar.[1][2][3] Monzon anses generelt som en af de største boksere gennem tiderne. Monzon blev optaget International Boxing Hall of Fame i 1990 og er af det amerikanske boksemagasin The Ring i 2002 nævnt som den 11. bedste bokser de seneste 80 år.[4]
Carlos Monzón | |
---|---|
Personlig information | |
Navn | Carlos Monzón Ledesma |
Land | Argentina |
Født |
7. august 1947 San Javier, Argentina |
Død |
8. januar 1995 Santa Fe, Argentina |
Vægtklasse | Mellemvægt |
Højde | 182 cm |
Kampe | |
Kampe i alt | 100 |
Vundne | 87 |
KO's | 59 |
Uafgjorte | 9 + 1 no contest |
Tabte | 3 |
Monzon var meget populær i hjemlandet Argentina, hvor hans gøren og laden i og uden for ringen påkaldte sig stor interesse. Det glamourøse liv var dog skæmmet af adskillige rapporter om voldelig optræden og voldelig adfærd over for sine koner, kærester og elskerinder samt paparazzier. Monzon blev i 1988 dømt for drabet på sin hustru Alicia Muñiz i Mar del Plata og modtog en fængselsdom på 11 års fængsel.[5][6] Han døde den 8. januar 1995 i en trafikulykke under orlov fra fængslet.[7]