Brøndby IF sæson 2018-19
From Wikipedia, the free encyclopedia
Brøndby IF sæson 2018-19 var Brøndby IF's 38. sæson i træk i den bedste danske fodboldrække, den 29. i træk i Superligaen, og den 53. som fodboldklub. Udover Superligaen, deltog klubben i DBU Pokalen og UEFA Europa League. Det var den tredje sæson med cheftræner Alexander Zorniger, der dog blevet fyret godt halvvejs. Han blev erstattet af Martin Retov. Klubben var forsvarende pokalmestre, efter en 3-1-sejr over Silkeborg IF.
Sportsdirektør | Troels Bech indtil 31. december 2018 Ebbe Sand fra 1. januar 2019 | |||
---|---|---|---|---|
Cheftræner | Alexander Zorniger Indtil 18. februar 2019 Martin Retov fra 19. februar 2019 | |||
Superligaen | 4. | |||
DBU Pokalen | Finale | |||
UEFA Europa League | Playoff | |||
Topscorer | Liga: Kamil Wilczek (22 mål) Samlet: Kamil Wilczek (27 mål) | |||
Højeste tilskuereantal hjemme | 20.731 (mod F.C. København 4. november 2018) | |||
Laveste tilskuereantal hjemme | 7.468 (mod FC Midtjylland 20. maj 2019) | |||
Tilskueresnit |
| |||
| ||||
|
Klubbens sæson startede officielt op med første træning den 13. juni 2018.[1]
Klubben spillede på hjemmebane i et sæt bestående af en gul trøje med blå skrift, blå shorts og gule strømper. I Europa League spillede klubben i et helt gult sæt. Alle sæt var lavet af Hummel. I kampen mod AGF på hjemmebane den 9. november 2018, spillede klubben i en specieltrøje, for at hylde John Faxe Jensen.[2]
I modsætning til forrige sæson, hentede klubben intet metal i denne sæson. Klubben kom dog i mesterskabsslutspillet, men sluttede på 4. pladsen i Superligaen. I DBU Pokalen nåede klubben sin tredje finale på tre år, men tabte efter straffesparkskonkurrence til FC Midtjylland. Klubben kvalificerede sig til Europa League gennem sejr over Randers FC i Europa League-playoff.