Émile Zola
fransk forfatter (1840-1902) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Émile Zola (født 2. april 1840, død 29. september 1902[1]) var en indflydelsesrig fransk forfatter. Han var en betydelig eksponent for naturalismen i litteraturen og vigtig for Frankrigs politiske liberalisering.[kilde mangler]
Émile Zola | |
---|---|
1902 | |
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Le Maître de Médan |
Født |
Émile Édouard Charles Antoine Zola 2. april 1840 rue Saint-Joseph, Frankrig |
Død |
29. september 1902 (62 år) Paris, Frankrig |
Dødsårsag | Kulilteforgiftning |
Gravsted | Panthéon |
Far | François Zola |
Mor | Émilie Aubert |
Ægtefælle | Alexandrine Zola (fra 1870) |
Partner | Jeanne Rozerot (fra 1888) |
Børn |
Denise Aubert, Jacques Rozerot |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Essayist, novelleforfatter, politisk journalist, teaterkritiker, journalist, dramatiker, fotograf, forfatter, kunstkritiker, litteraturkritiker med flere |
Fagområde | Litteratur |
Deltog i | Congrès d'Aix (1853) |
Kendte værker | Nana, Thérèse Raquin, Les Rougon-Macquart, J'accuse…! |
Genre | Novelle, roman |
Bevægelse | Fritænkning, naturalisme |
Påvirket af | Honoré de Balzac |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Officer af Æreslegionen (fra 1893) |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Émile Zola skrev det verdensberømte åbne brev: J'accuse (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en fransk jødisk officer uskyldigt dømt for spionage. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen L'Aurore den 13. januar 1898. Zola indser i brevet, at hans ytring er en injurie,[kilde mangler] men skriver det alligevel som en samvittighedshandling. Han blev idømt fængselsstraf, men undgik den ved at flygte til England, hvor han opholdt sig fra 1898 til 1899.[2] Brevet var i høj grad medvirkende til, at sagen mod den dømte officer blev genoptaget, og den uskyldige fik genoprejsning.